Gustav FeldstedtVores højt værdsatte og respekterede kollega Gustav Feldstedt faldt desværre bort natten mellem den 13. og 14. maj efter kort forinden at være blevet ramt af en blodprop.

Gustav vil blive husket som en af pionererne indenfor ventilatorbranchen. Gennem ca. 40 år ledede han Barker Jørgensen med stor succes sammen med sine 3 brødre og har i de seneste godt 10 år koncentreret sig om kunderne på salgssiden.

Både som kollega og menneske vil vi savne ham. Gustav blev 71 år og var aktiv i firmaet til det sidste.