Service og vedligehold af ventilatorer

Vi kender vores ventilatorer som ingen andre – Ekspertrådgivning ● Vedligehold og reparationer ● 24/7/365 ● Supervision og indkøring

Kontinuerlig vedligeholdelse og reparationer af industriventilatorer er påkrævet for at undgå dyrebar nedetid og beskadigelse af roterende dele, samt for at sikre en lang levetid for ventilatoren.

Du kan udføre service og vedligehold af din(e) ventilator(er) selv, eller du kan lade BarkerBille gøre det for dig. Vores serviceorganisation står til rådighed dag og nat, 24-7-365.

Vores erfarne serviceteknikere eller kompetente partnere, er i stand til at udføre en bred vifte af service- og vedligeholdelsesopgaver på stedet worldwide.

Serviceaftale til vedligehold af ventilatorer

Med en serviceaftale samarbejder vi med dig for at sikre problemfri drift, rettidig vedligeholdelse og kontinuerlig optimering af ventilator(er).

Ventilatorer har sjældent nedbrud uden forudgående advarselstegn. Med en serviceaftale og periodisk overvågning kan vi identificere og handle ud fra disse advarsler.

Vores serviceteknikere sørger for tilstandsbaseret vedligehold ud fra vibrationsmålinger, som kan afsløre tidlige problemer med de roterende dele.

Dette giver dig og os en chance for at handle, inden der kommer skader på vitale dele, og ventilatoren går i stykker – og sørge for, at vedligeholdelsesarbejdet finder sted, når det bedst passer ind i skemaet.

Vores serviceaftaler laves ud fra og tilpasses jeres krav og behov.

Eksempler på serviceopgaver kan være:

  • Generelle reparationer
  • Skift af lejer og løbehjul
  • Montage af lejer med hydraulik (drive-up-metode)
  • Afbalancering på site
  • Laseropretning af koblinger
  • Envelope-måling til diagnosticering af lejer
  • Vibrationsmåling med frekvensanalyse
  • Tilstandsbaseret vedligehold
  • Diagnosticering og fejlfinding
  • Luftmålinger
  • Optimeringer

Derudover har vi opbygget et stort lager af reservedele, som kan afsendes med kort varsel.

Service og vedligehold af ventilatorer

Kontakt os for mere information

Hos BarkerBille står vi klar til at hjælpe og guide dig fra start til slut.

Kontakt os gerne, hvis vi skal hjælpe dig med at finde den bedste ventilator til dit projekt.

Med lidt data fra dig specialdesigner vi en ventilator, som passer til de krav og behov, der måtte være.

Kontaktformular