Om BarkerBille

BarkerBille er resultatet af en fusion mellem det tidligere Barker Jørgensens Maskinfabrik A/S (Barker Fans A/S), B. Bille A/S, og Moldow A/S’ ventilatorafdeling. Først blev Barker og Bille fusioneret, og i oktober 2016 blev Moldows ventilatorafdeling lagt sammen med BarkerBille også. På den måde blev én stor, stærk ventilatorvirksomhed skabt – den eneste på markedet som producerer og sælger Barker-, Bille- og Moldow-ventilatorer.

I over fem årtier har vi hos BarkerBille været førende indenfor design og produktion af industriventilatorer. Vores mission er at levere de velkendte højkvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser ved brug af vores 3D-teknologi, moderne dimensioneringsprogram FanDim og et gennemtestet kvalitetsledelsesprogram. Dette er også anerkendt gennem vores ISO 9001:2015 certificering.

Med vores banebrydende 3D-teknologi og FanDim, et moderne dimensioneringsprogram, sikres en hurtig og pålidelig design- og produktionsfase, så du som kunde er garanteret det bedste produkt. Vores produkter er primært svejsede konstruktioner, produceret i blødt stål og rustfrit stål, som altid er designet med højeste energieffektivitet for øje.

Præcis som energieffektivitet er lyddæmpning også et relevant miljøspørgsmål, hvad angår ventilatorer. Derfor har vi udviklet en række lyddæmpere og lyddæmpende komponenter, som produceres i samme holdbare konstruktion som vores ventilatorer.

Vælg BarkerBille for en perfekt blanding af ekspertise, innovation og håndværk af uovertruffen kvalitet.

null

Ring, eller send os en e-mail, så står vi klar til at hjælpe dig med det samme.

Samarbejde med Moldow A/S

BarkerBille A/S er et søsterselskab til Moldow A/S. Samarbejdet med Moldow betyder, at der står en solid, kompetent og økonomisk stærk koncern bag, som også bidrager med en pålidelig og erfaren serviceorganisation, som kommer BarkerBilles kunder til gode.

BarkerBille og Moldow ejes begge 100 % af JHM Holsted Holding A/S, som er ejet af Holsted Invest A/S (50% – familien bag det oprindelige Moldow (Jørgen Hansens Maskinfabrik)) og det lokale Hoffmann Capital A/S (50%).

Kontaktformular

Danmark og Kina – samme kvalitetsventilatorer

BarkerBille KinaBarkerBille er registreret både i Danmark og i Kina, og vi har kontorer og produktion i begge lande. I Danmark under navnet BarkerBille A/S, og i Kina under BarkerBille Fans Manufacturing (Ningbo) Co., Ltd. og BarkerBille Fans Trading (Ningbo) Co., Ltd.

Fra vores kinesiske selskab, BarkerBille Fans Manufacturing (Ningbo) Co., Ltd., tilbyder vi nøjagtig de samme ventilatorer som fra BarkerBille A/S. Typerne, kvaliteten og knowhow’en er den samme – forskellen er, at vi kan levere ventilatorerne som lokal partner til konkurrencedygtige priser og med kort leveringstid, når projektet/installationen er placeret i Asien eller Stillehavsområdet.

At vi kan garantere den samme høje kvalitet og knowhow i Kina som i Danmark gør vores ventilatorer meget attraktive på et marked, hvor kvalitet kan være svært at finde.

Kontakt vores danske direktør i Kina, Claus R. Rasmussen, eller resten af den kinesiske medarbejderstab, her: BarkerBille Kina.

BarkerBille’s historie

BarkerBilles historie går helt tilbage til 1919. Her kan du kan se hele virksomhedens historie.