Røggasventilatorer

Hvert år leverer vi et stort antal røggasventilatorer.

De varierer i design, størrelse og egenskaber, men har alle BarkerBilles karakteristiske kendetegn til fælles: høj driftssikkerhed og høj energieffektivitet.

Vi har allerede leveret til hundredvis af kunder med vores brede produktsortiment. Har du behov for udstyr, der matcher netop din virksomheds behov, er du meget velkommen til at kontakte os for et tilbud, et møde eller for at få mere information om vores produkter.

Røggasventilator til dansk kraftvarmeværk

Hos BarkerBille har vi designet og netop færdigproduceret denne røggasventilator til et affaldsenergianlæg på et kraftvarmeværk i Danmark. Den erstatter en ældre ventilator af et andet fabrikat, som havde forårsaget hyppige driftsstop hos kunden. Dette har været et særligt fokusområde i designfasen, og den nye ventilator er tilpasset de konkrete driftsforhold for at reducere nedetid og tilhørende gener.

Designet til specifikke driftsforhold

På grund af de lave driftstemperaturer er der stor risiko for kondensdannelse, hvilket kan føre til korrosion og materialenedbrydning. Derfor er alle medieberørte komponenter, såsom ventilatorhus og løbehjul, fremstillet i bejdset og passiveret rustfrit stål (EN 1.4462).

Ventilatorhuset bliver desuden isoleret for både at minimere risikoen for kondens og for at reducere støjniveauet. Derudover er der taget højde for kondensrisici ved at anvende egnede fleksible forbindelser og særlige løsninger til bortledning af kondensvand ved udløbet.

Ventilatoren er også udstyret med oliesmurte lejer for at reducere behovet for vedligehold.

Røggasventilatorer til fjernvarmeværk (DHP)

Disse røggasventilatorer er leveret til en 2×20 megawatt biobrændselskedel på et fjernvarmeværk i Letland.

Ventilatorerne er udstyret med 250 kW motorer og vil, når de er installeret, håndtere over 100.000 kubikmeter røggas i timen ved et tryk på 5.500 Pa.

En vigtig del af ventilatorproduktionen er FAT (Factory Acceptance Test), som blev gennemført på vores produktionsfaciliteter i Holsted, Danmark. Her sikrer vi, at ventilatorerne er korrekt afbalancerede og kører optimalt, inden de bliver afsendt.

Under testen måles vibrationsniveauet i henhold til gældende standarder.


Læs mere om, hvordan vi tester vores ventilatorer.

Flue gas fans
Test af røggasventilator
Transport af røggasventilator

Røggasventilator til brandtestfacilitet

Vi har leveret en stor røggasventilator til DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som udfører brandtests af f.eks. branddøre og andre komponenter.

Ventilatoren til DBI er designet til at udsuge 100.000 m³ røggasser i timen ved 2.100 Pa og temperaturer op til 550 °C.

Læs mere om projektet her: Stor røggasventilator til høje temperaturer

Effektiv røggasventilator

Flue gas fan

Vi har leveret denne store centrifugalventilator, som nu indgår i et røggasrensningsanlæg.

Ventilatoren er fremstillet i syrefast rustfrit stål og designet til 99.802 m³/h ved et tryk på 3.750 Pa. Den er særdeles energieffektiv med sin 155 kW ABB SynRM (synchron reluktans) motor- og drivpakke.

Denne ventilator er en DAT-type fra vores serie af Heavy Duty ventilatorer. Vores Heavy Duty-serie vælges ofte i forbindelse med transport og håndtering af røggasser.

Læs mere om denne røggasrensningsventilator.