Ventilatorer fjerner dårlig lugt fra fremstilling af fiskefoder

BarkerBille A/S har leveret fire store rustfrie ventilatorer til et stort fiskefoderanlæg i Norge. Når anlægget er færdigt, vil det være et af de største og mest effektive fiskefoderanlæg i verden.

Fiskefoder produceres overalt i verden, og lugtgenerne fra produktionsanlæggene kan være store. Af hensyn til omgivelserne har mange virksomheder indenfor branchen en målsætning om at eliminere lugten fra produktionen, og i den forbindelse er ventilatorerne fra BarkerBille essentielle.

mounting

Ventilatorerne færdiggøres på BarkerBilles fabrik i Holsted.

De netop afsendte ventilatorer vil være en del af udvidelsen af BioMars fiskefoderanlæg i Karmøy i Norge, hvor de skal sørge for udsugning og transport af luften til luftvaskere (scrubbere), som effektivt og sikkert fjerner lugten.

– Denne leverance er efter vores opfattelse et udtryk for en generel tendens i markedet. BarkerBille leverer ventilatorer til mange forskellige industrier foruden foderindustrien, og generelt er der en øget efterspørgsel efter specielle løsninger, hvor der er fokus på miljøet, eksempelvis på at reducere luftforurening, støj- og lugtgener samt opnå bedre energieffektivitet, fortæller salgschef hos BarkerBille, Søren Olesen.

Et af verdens største fiskefoderanlæg

shield

Specielle regnskærme over motor til vejrbeskyttelse

De 4 ventilatorer, som hver suger intet mindre end 100.000 m³ luft pr. time ved et tryk på 3.500 Pa, er forsynet med 132 kW motorer og koblingstræk. Da luften i anlægget er både støvholdig og fugtig, er ventilatorerne specielt velegnede til dette. De er alle fremstillet i rustfrit stål for beskyttelse mod det korrosive kystmiljø, og endvidere er de også forsynet med specielle regnskærme til motor for vejrbeskyttelse.

Med udvidelsen, som Graintec A/S er ansvarlig for, vil anlæggets kapacitet blive øget med minimum 140.000 tons fiskefoder pr. år, og den nye energieffektive produktionslinje forventes færdig i 2017. Det vil til den tid være et af de største fiskefoderanlæg i verden.

2017-03-22T16:02:24+00:00 22. mar 2017|